Hjælp · Creative Lab
Fortrydelse og retur
Sådan fortryder du et køb, og hvornår retten ikke gælder ved personlige varer.
Personlige varer kan normalt ikke fortrydes. Er varen lavet efter dine specifikationer – fx navn, dato, gravering, udskåret tekst eller et layout, du har godkendt – er den undtaget fortrydelsesretten. Standardvarer uden personligt præg kan fortrydes inden for 14 dage.
14 dages fortrydelsesret
På varer, der ikke er undtaget, har du 14 dage til at fortryde, regnet fra den dag du (eller en, du har udpeget) får varen i hænde. Ved flere pakker i samme ordre løber fristen fra den sidste pakke.
Fortrydelse skal meddeles skriftligt til kontakt@creative-lab.dk inden fristen. Det er ikke nok at afvise pakken i pakkeshoppen uden besked.
Sådan returnerer du
- Skriv til os med ordrenummer og at du vil fortryde.
- Send varen senest 14 dage efter din meddelelse. Pak den forsvarligt, og vedlæg en kopi af ordrebekræftelsen.
- Send til: Creative Lab, Gl. Kolding Landevej 60, 7100 Vejle. Vi modtager ikke efterkrav.
Du betaler selv returfragten og bærer risikoen, indtil vi har varen. Uafhentede pakker, der kommer retur til os, kan vi fratrække det, fragtfirmaet opkræver os, i refunderingen.
Varens stand
Du må se og prøve varen, som i en butik. Er den brugt ud over det, eller beskadiget, kan vi trække værdiforringelsen fra. Varen skal sendes tilbage i væsentligt samme stand, som da du fik den.
Tilbagebetaling
Vi tilbagebetaler det, du har betalt – inklusive standardfragt – senest 14 dage efter, at vi har fået din fortrydelse. Vi kan vente med pengene, til vi har varen (eller dokumentation for afsendelse). Pengene går samme vej, som du betalte, medmindre vi aftaler andet. Har du valgt en dyrere levering end vores billigste standardfragt, refunderer vi ikke merprisen.
Reklamation
Der gælder 2 års reklamationsret efter købeloven, hvis varen er mangelfuld. Skriv til os, så snart du opdager fejlen. Ved berettiget reklamation dækker vi rimelige returomkostninger.
Standardfortrydelsesformular
Du kan bruge denne tekst (det er ikke et krav, så længe det er klart, at du fortryder):
Til Creative Lab, Gl. Kolding Landevej 60, 7100 Vejle, kontakt@creative-lab.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende vare(r): [beskrivelse]. Bestilt den [dato] / modtaget den [dato]. Forbrugerens navn, adresse og underskrift (kun hvis på papir), dato.
